ER DIN MAVE YIN ELLER YANG?

ER DIN MAVE YIN ELLER YANG?

JEG ELSKER MAVER! De er af en eller anden årsag naturligt “hellige” for mig.

Hvad end de er store eller små, tykke eller tynde, med pletter, strækmærker, ar, med eller uden sjove navler. 😉 Det føles ærligt talt bare som om, maverne og jeg er gode, gamle venner. <3

Derfor er maver også mit naturlige GO TO MUST når jeg behandler, og et af de redskaber jeg ser størst effekt med.

En af årsagerne til, at jeg har det her stærke bånd til maver er helt klart også fordi, jeg selv havde rigtig meget “uforklarligt ondt i maven”, da jeg var barn… hvilket du kan læse mere om herinde snart, måske du vil finde det brugbart, hvis du selv har tilsyneladende “uforklarligt” ondt i maven, eller har et barn der har det.

ER DIN MAVE YIN ELLER YANG?

OG så til sagen – du er måske nok bekendt med dem: den feminine rolig YIN-energi og den AKTIVE, maskuline YANG-energi som fra traditionel kinesisk medicin. Men hvad har YIN og YANG med DIN maves generelle tilstand at gøre?

Prøv at lægge dig ned og stikke et par fingre i maven lidt rundt omkring, mærk hvad du føler, bare rolig det er ikke farligt (hvis du er nyligt opereret er det selvfølgelig en dårlig ide). Men hvordan føles det? er du øm, er maven hård, føles den energifyldt eller energiforladt?

Der er ikke nogen maver, der er helt ens, lige som der ikke er nogen mennesker, der er helt ens, men der er mange af os, der har de samme symptomer og tilbøjeligheder, og dem kan vi overordnet set dele ind i Yin og Yang. Der er ikke noget forkert, ved at have det ene eller det andet, men har du overvejende meget yin eller yang i energi i maven, er der ofte ubalancer også. Den perfekte “mave-situation” – hvilket INGEN rigtigt har, da vi alle er mennesker på godt og ondt – kunne vi kalde “YIAN” – lige dele yin og yang.

HVILKEN SLAGS MAVE HAR DU OG HVAD BETYDER DET?

I de næste to afsnit kan du læse, hvad der karakterisere en yin-mave og en yang-mave. Det det kan godt være lidt svært at mærke på sige selv uden at spænde, så evt. få din ven eller partner til at gøre det forsigtigt. Og ja, hvis du har vildt stærke mavemuskler kan de også godt være lidt misledende i at mærke – så er det altså særdeles med at tune ind på energien i maven. Eksempelvis har min kæreste et “ordentligt sæt” mavemuskler, men jeg kan altid mærke hans mave “situationen” alligevel, når han slapper af. Så det bør ikke være en reel hindring.

 

SÅDAN TESTER DU

Testen i sig selv et super simpelt. Som nævnt tidlige. Læg dig ned, slap af i din mave, mærk forsigtig ned i maven med hænder og fingre. HAr du lige spist, vil du være naturligt oppustet, så det er ikke det mest realistiske tidspunkt at mærke på. Har du børn kan du mærke forsigtig for dem, mens du nusser dem lidt på maven. Hvem kan ikke lide at blive nusset på maven 🙂 Det er normalt at vi ansamler spændinger i mavens område i løbet af livet ofte på grund af stress og dårlig vejrtrækning eller svagheder i organerne. Du skal ikke blive vildt bekymret hvis du er øm nogle steder, det er (desværre) meget normalt, ømhederne betyder tit at der er noget der kunne trænge til at blive filteret ud og få mere flow, så det kan få lov at fungere optimalt igen 🙂

 

TEGN PÅ EN YIN MAVE?

En yin mave i tydelig ubalance er en blød mave, med tendens til at være kold. Fornemmelsen kan nærmest være svag eller energiforladt. Typisk for yin-maver er, at de trænger til mere energi – man kan have en fornemmelse af ligesom at være gået lidt i stå, systemet er langsomt, man mangler måske handlekraft, og der er intet eller dårligt forsvarsværn mod andres energier og ting omkring end – alting trænger lige som lige ind/for meget ind.

 

TEGN PÅ EN YANG MAVE?

En yang-mave i tydelig ubalance er stram/anspændt, “nervøs”, hed og hård. Det kan føles, som om du har taget en rustning på maven, med mange spændinger og sammenfiltringer. Typisk for yang-maver i ubalance er – modsat yin-maver – at de kan føles overspændte, og næsten som om de trænger til at slappe af, systemet er generelt på overload, det arbejder for hurtig og man kan have svært ved at lukke ting ind. Eksempelvis ser jeg tit mange mennesker med stress eller angst, der har nærmest “krigermaver”, søde små maver, der glemmer at trække vejret, fordi alting går så strækt, og de tror de skal kunne klare alting (men altså, det er virkelig INGEN mennesker der kan! <3). Her trænger maven til at få trukket noget af al energi ud igen, så den kan falde til ro.

 

OG HVAD SÅ?

Der er ikke noget forkert, ved at være Yin eller Yang domineret i sin mave – men det giver en ide om, hvordan maven har det og hvilken vej man skal gå for at få mere flow. Hvordan maven har det påvirker jo vores følelsesmæssige og fysiske balance, så på den måde er en lille mavetester både praktisk og meget sjov. <3

Håber du kunne bruge det til noget. Masser af kærlighed til alle jeres lækre maver derude! <3

Sanja Ayu

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Facebook
Facebook
Instagram