ONDT I MAVEN AF STRESS?

ONDT I MAVEN AF STRESS?

Kan man få ondt i maven af stress?

JA, det kan du tro man kan.

Når vi bliver stressede – af en hvilken som helst årsag – så har vi tendens til at trække vejret mere overfladisk. Det er en del af den klassiske “fight or flight” reaktion som de fleste med stress er bekendte med. Stresshormonerne fiser rundt i din krop, din åndedrætsfrekvens bliver sat op for at øge dit ilt-indtag, og blodtilstrømningen til dine muskler øges, så dine små celler har mere energi til dem “kamp de tror de skal ud i”. Så langt så godt. Det tænker er viden som mange er bekendt med og måske kan relaterer til. Vi har efterhånden hørt meget om stress i alle mulige forbindelser, søvn, blodtryk sex, you name it. Men hvad med effekten på dine indre organer? Og hvorfor massage af mavens område være en god ide? Det vil jeg prøve, at give dig et bedre overblik over her.

 

DET STRESSEDE ÅNDEDRÆT

Konsekvensen af den øgede vejrtrækningsfrekvens vi oplever ved stress, er oftest også et mere anspændt og overfladisk åndedræt. Det giver måske sig selv, men hvis du ofte eller hver dag ånder på en sådan overfladisk måde, (dette gælder faktisk også noget så banalt, som at din bukser strammer for meget og forstyrrer dit dybe åndedræt), så forstyrrer du faktisk dit helbred mere end du måske tror.

Når du ånder overfladisk, så får din mellemgulvsmuskel – diaphragma –  ikke mulighed for at udføre sin bevægelse fuldt. Diaphragma er den store buede muskel, der deler din øvre bughule (hjerte og lunger) fra din nedre bughule (de resterende indre organer). Lad os for sjov skyld sammenligne det at ånde overfladisk, med ikke at løfte benene ordentligt når vi går. Vi slæber benene hen over jorden i stedet, aktiveres musklerne stadig, men ikke til deres fulde potentiale. Du kommer stadig frem. Men vi kan ikke rigtigt kalde det optimalt, vel? På sigt vil det højst sandsynligt også skabe irritationer og skader i dine muskler og andre steder i kroppen.

Ligesom at det er vigtigt – og meningen-  at du løfter benene, når du går, således er det vigtigt at din mellemgulvsmuskel, kan bevæge sig frit op og ned med dit åndedræt – måske nok endnu mere vigtigt. Det bidrager nemlig til en naturlig og nødvendig bevægelighed i dine indre organer. En bevægelighed de har brug for, for at der i og omkring dem opretholdes et sundt flow af blod, lymfe, safter og indtaget føde. En bevægelighed de har brug for for at varetage deres individuelle funktioner optimalt.

 

STRESS ER “LOCKOUT” AF ORGANERNE

Så dit åndedræt bliver altså ændret, når du bliver stresset, og det nedsætter bevægelsen i bughulen og på sigt den generelle bevægelsesfrihed i og omkring dine indre organer.  Mindst lige så betydningsfuld en del af en stressreaktion er, at alle dine små blodkar i og omkring dine indre organer (og din i din hud) faktisk trækker sig sammen. De bliver mindre. I stedet for at blodet bliver ved at strømme til organerne, bliver det sendt til blodkarrene i dine muskler, til dit hjerte og til dine lunger m.f.. Hvis du skal løbe din vej eller slås, så skal energien jo ud til dine muskler og din hjerne. Det er jo klart.

Overordnet set kan det siges sådan her: Når du er stresset, bliver dine organer “lockoutet”. De får ikke de “kærlige, masserende puf” de har brug for fra dit åndedræt, og de bliver tvunget til at give deres ressourcer videre til andre dele af det “samfund” din krop som sådan er. Det giver jo fin mening. Når noget brænder på, må der nogle gange tage drastiske midler i brug og nogen kommer til at betale prisen. Sådan er det i kriser. Men det bør jo altså kun være i kriser!

Reaktionen i sig selv er der ikke noget galt med – når den vel og mærke er nødvendig. Det der ikke er så perfekt, er hvis den opstår gentagende gange, uden “realistisk” årsag/som en overreaktion, eller hvis den bliver kronisk. Det er altså ikke kun dit humør og din fornemmelse af energi, det går ud over. Kronisk eller ofte gentagende stress vil angiveligt skabe ubalancer i dit indre organsystem, det kan næsten ikke være anderledes.

 

TARMSYSTEMET OG STRESS

Tarmsystemet er det organsystem der bliver tydeligst ramt, af stressens påvirkning. En “lammet” krop giver en “lammet” tarm. Lockouten af de indre organer og det hæmmede åndedræt forhindrer tarmen i, at lave sin normale, fine “ormedans”. Normalt laver din tarm, det der hedder “peristaltiske bevægelser”, for at skubbe maden fremad i systemet. Men der er altså ingen “dans” eller i bedste fald “hæmmet dans”, når din krop er stresset. Så er det, at hjernen og musklerne råber: “MERE ENERGIII!”. Og i den situation ved tarmen godt, at det er hjernen der er “The Boss”. Tarmen er således tvunget til at “gå hjem”, om man så må sige og sende sin energi videre til muskler, hjerne og hjerte.

Du kan jo næsten selv regne implikationerne af at tarmen holder “lukket” ud. Hvis vi blot holder os til nogle af den mest nærliggende og fysiske implikationer er det: dårlig fordøjelse, hård mave, dårligt energioptag, kvalme, opkast, dårligt humør (der er faktisk påvist overraskende store sammenhænge mellem dit tarmsystems velbefindende og dit humør –  ja sågar måske din generelle adfærd! Et emne jeg glæder mig til at tage op i en fremtidig blog), svækket koncentration, blodsukkersvingninger, generelle tarmproblemer og selvfølgelig ændret sult…

 

MEN HVAD MED RESTEN AF DE INDRE ORGANER?

Tarmene er selvfølgelig ikke de eneste indre organer der bliver påvirkede, når vi er stressede, det er bare tit her, vi selv kan mærke de tydeligste påvirkninger, som for eksempel kvalme, dårlig fordøjelse og dårligt humør. Men som nævnt anspænder stress faktisk HELE din maves område, gør den generelle bevægelighed i området dårligere, og reducerer blodtilførslen drastisk.

Det nedsætter generelt funktionen af de fleste af dine indre organer at opleve stress. Samtidig skaber det spændinger i vævet omkring organerne og i og omkring åndedrætsmuskulaturen. Med tiden nedsættes både åndedrættets bevægelighed og højst sandsynligt de fleste organers optimale funktion.. jeps – det er en ond cirkel..

Ligesom at muskelspændinger kan have gavn af, vi masserer dem, for at få dem løsnet, således gælder det samme for mavens område. Forskellen er, at vi tit ikke mærker spændingerne på samme måde i bugen. Ved du om du har spændinger i maven? Har du nogen sinde trykket dig selv på maven, eller blevet trykket på maven? Prøv engang? En sund mave må gerne være tonet og stærk, men den er ikke anspændt og hård eller knudret. Er du i tvivl om, hvordan en sund mave mærkes kan du læse min forrige blog om “YIN & YANG maver”.

 

HAR DU “STRESS” I MAVEN?

Nu skal du ikke blive helt vildt bekymret, hvis du har spændinger mavens område – det er desværre meget normalt! Min mave er eksempelvis. heller ikke uden spændinger! Men det er ikke meningen, at vi skal have hårde ømme “knotter” i maven, eller være helst “låste” udover når vi spænder mavemusklerne. Det vil højst sandsynligt påvirke dit energiniveau og din indre balance at din krop går rundt med spændinger i og omkring de indre organer.

Har du, eller har du haft langvarigt stress, angst eller er du eller dit barn tit ængstelig/nervøs, er det helt normalt, at din mave er ekstra spændt op både udenpå og imellem de indre organer. Organmassage kan hjælpe et langt stykke af vejen, ved at løsne for og igen skabe flow i spændte områder, ligeledes kan organmassage skabe et bedre fundament for at bibeholde et friere og sundere åndedræt – også under stressede situationer. OG så skal vi selvfølgelig prøve at ændre på det som stresser os. Det er trods alt det vigtigste!

Har du lyst til at vide mere om, hvordan de enkelte organer bliver påvirket af stress har blandt andre The American Psychological Association skrevet en spændende og let overskuelig artikel kaldet “stress effects on the body” om emnet.

Håber du kunne bruge det til noget <3

-Love herfra

Sanja Ayu

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Facebook
Facebook
Instagram